Mette Iversdatter Dyre

Mette Iversdatter Dyre[1]

Kvinne Ca 1460 - Ca 1525  (~ 65 år)
Personlig informasjon    |    Media    |    Notater    |    Kilder    |    Alle    |    PDF
  • Navn Mette Iversdatter Dyre  [2, 3, 4, 5, 6, 7
    Født ca 1460 
    Kjønn Kvinne 
    Aneoversikt https://finnholbek.dk/verticalchart.php?personID=I22364&tree=2&generations= 
    Familieoversikt https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I22364&tree=2 
    Foreldre Datter av Iver Jensson Dyre (død ca 1463) og Christine Pedersdatter Oxe (død ca 1503). 
    Yrke Godseier 
    Død ca 1525 
    • Død før 1533. Noen har henne død 1520, mens andre mener hun døde i 1527.
    Person ID I53677  Hitterslekt
    Sist endret 17 Sep 2018 

    Far Iver Jensen Dyre,   f. ca 1425, Tirsbæk, Vejle Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. ca 1462, Tirsbæk, Vejle Finn alle personer med hendelser på dette stedet  (Alder ~ 37 år) 
    Mor Christine Pedersdatter Oxe,   f. ca 1415, Asserbo, Frederiksborg, Danmark Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. etter 1503  (Alder ~ 88 år) 
    Famile ID F15842  Gruppeskjema  |  Familiediagram

    Familie 1 Anders Lydersen (van Bergen),   d. 1491 
    Gift Ja, ukjent dato 
    Barn 
     1. Kirsten Andersdatter van Bergen, til Kjølberg,   d. etter 1522
    Sist endret 17 Sep 2018 
    Famile ID F16067  Gruppeskjema  |  Familiediagram

    Familie 2 Knut Alvsson (Tre Rosor),   d. 18 Aug 1502, Oslo Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Gift ca 1496 
    Sist endret 17 Sep 2018 
    Famile ID F15828  Gruppeskjema  |  Familiediagram

    Familie 3 Svante Nilsson (Sture),   f. 1453,   d. 2 Jan 1512, Västerås, Sverige Finn alle personer med hendelser på dette stedet  (Alder 59 år) 
    Gift 17 Nov 1504 
    Sist endret 26 Des 2017 
    Famile ID F16058  Gruppeskjema  |  Familiediagram

  • Bilder


  • Notater 
    • Mette Dyre (Lunge) tilhørte den jyske linie af den gamle adelsslægt Dyre og indtog i kraft af sine to sidste ægteskaber en fremtrædende rolle i nordisk unionspolitik i årtierne omkring 1500.

      Da hendes mand Knut Alvsson 1499 mistede sin forlening Akershus i Norge, som han havde fået af kong ?Hans, rejste hun med ham til Sverige. Her knyttede de kontakter til selvstændighedspartiets ledere, navnlig marsken Svante Nilsson Sture, som ønskede at løsrive Sverige fra den nordiske union under kong Hans. Mette Dyre forblev på marskens besiddelse Stäkeborg, mens ægtefællen 1502 gjorde indfald i Norge. Alvsson havde først fremgang, men blev derpå trods frit lejde dræbt på et skib i Oslofjorden tilhørende hans personlige fjende Henrik Krummedige. Mette Dyre forsøgte at videreføre Alvssons politik, og ved breve og bud opfordrede hun nordmændene til nye opstande mod kong Hans.

      Hun støttedes heri af Svante Nilsson, som hun giftede sig med i 1504, efter at han samme år var valgt til Sveriges rigsforstander. Hun blev ham en trofast hjælper og varetog flere betydelige opgaver; bl.a. havde hun under hans fravær i 1507 ansvaret for Stockholm Slot, og 1510 var hun hans repræsentant i Finland. Mere end 40 bevarede breve til hr. Svante vidner om hendes myndighed, hengivenhed og bekymring for ægtefællen. Dette ægteskab, indgået i en moden alder, var for MD tydeligvis andet og mere end en politisk forbindelse.

      Allerede tidligt var Mette Dyre kommet i et spændt forhold til stedsønnen Sten Sture den Yngre, som efter faderens død i 1512 inddrog de godser, hun havde fået i morgengave, også som et led i den politiske kamp om rigsforstanderskabet. I 1515 måtte hun acceptere et ubilligt forlig i form af en erstatningssum, men kort efter, inden sagen afsluttedes, drog hun til Danmark for med hjælp fra Christian II. at afpresse Sture sin ret. Kongen forlenede hende med bispelenet Hørby ved Holbæk og skaffede hende forstanderskabet for Skt. Agnete Kloster i Roskilde. Sammen med sine tre brodersønner, hvis svenske godser var inddraget, udrustede Mette Dyre et skib, som i 1516 på floden Trave opbragte et skib med en værdifuld ladning tilhørende Sture og hanseatiske købmænd. Denne sag medvirkede kraftigt til bruddet mellem Sverige og Danmark det følgende år. Arvestriden blev først afsluttet i 1541, da MDs efterkommere frafaldt videre tiltale.

      Mette Dyres karakter har været omstridt, og især den nationale historieskrivning i Danmark har bedømt hendes optræden i norsk og svensk politik strengt på baggrund af de skærpede magtkampe i den sene unionstids Sverige. Hendes kamp for sine morgengavegodser fremtræder imidlertid reel og forståelig. Hun mødte udfordringerne med kraft og arbejdede energisk og klogt for at nå sine mål. Hendes breve til ægtefællen Svante Nilsson vidner om, at hun var en personlighed med såvel følelser og tanker som politisk indsigt. [2]

  • Kilder 
    1. [S805] Norsk Biografisk Leksikon, https://nbl.snl.no/Knut_Alvsson.

    2. [S156] Wikipedia, http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/624/origin/170/.

    3. [S872] Dansk Biografisk Leksikon, http://runeberg.org/dbl/4/0378.html.

    4. [S643] Store norske leksikon, Bratberg, Terje. (2009, 14. februar). Dyre: dansk adelsslekt. I Store norske leksikon. Hentet 18. desember 2017 fra https://snl.no/Dyre_-_dansk_adelsslekt.

    5. [S872] Dansk Biografisk Leksikon, Henry Bruun: Mette Iversdatter Dyre i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288991.

    6. [S156] Wikipedia, https://en.wikipedia.org/wiki/Mette_Dyre.

    7. [S1018] Svenskt biografiskt lexikon, Mette Iversdotter, https://sok.riksarkivet.se/sbl/artikel/9294, Svenskt biografiskt lexikon (art av Hans Gillingstam), hämtad 2018-06-26.

Kommentarer